Kirkens historie / Gravminder / Mere om flyvergravene
UDDRAG AF PASTOR BLANG – provst i Østre provsti og præst i Pedersker – 's ERINDRINGER
Udgives i årbogen Bornholmske Samlinger 2017:
 
 
Lørdag d. 29. april 1944
Pedersker Sogn er i dag besat af store styrker tysk militær. En stor bombemaskine strøg ved 14.30 tiden hen over den sydlige del af sognet lige syd om præstegården. Den ene efter den anden af besætningen sprang ud med faldskærm, hvorefter maskinen styrtede brændende til jorden lige inde på Poulsker grænsen. Forpagteren kom farende og råbte, at faldskærmstropper sprang ned. Jeg løb ud, men måtte straks over i kirken, hvor den ældste datter på Dammegård skulle vies.
Under middagen på gården erfarede jeg, at det var en amerikansk bombemaskine, at to mand af besætningen var slået bevidstløse, men havde fået lægehjælp fra lægen i Pedersker, og at de på vejen til sygehuset i ambulance var taget af tyskerne, der besatte ambulancen og dirigerede den til det tyske lazaret på Galløkken. resten af besætningen på ti mand var som sunket i jorden, da de tyske styrker nåede frem.
Midt under middagen blev jeg kaldt til telefonen. Det var den tyske værnemagt, der meddelte mig, at en død mand var fundet ca. 50 m fra Munkegård, kiste skulle skaffes og liget være anbragt i kapellet inden aften.
Jeg fik efter en konference med sognerådsformanden , der som onkel til bruden var tilstede, alt ordnet og satte mig igen til bordet. Et kvarter efter blev jeg atter kaldt ud af betjeningen, der hviskede til mig, at der var tyske militærpersoner, der ville tale med mig. Jeg gik ud i gården og blev straks omringet af en befalingsmand og en del tyske soldater, skarpt bevæbnet.
Man spurgte, om jeg havde forstået den telefoniske ordre. Jeg svarede: Ja. Og blev atter spurgt: Hvilken? Jeg svarede dertil, at jeg forstod, at en af de nedstyrtede amerikanske flyvere var dræbt, og at jeg havde skaffet kiste, samt at liget skulle være ved kirken om en halv time. Man sagde derefter, at liget ikke måtte begraves, før jeg hørte nærmere fra værnemagten.
Derefter trådte de af med militærhilsen – ikke Hitlerhilsen. Jeg gik derefter ind og fortsatte middagen lidet anende de lidelser som de, der var hjemme i præstegården, måtte udstå.
Her trængte et par tyske befalingsmænd ind i stuerne og traf min gamle svigermor. De spurgte efter mig, men fik det svar, at jeg ikke var hjemme. De forlangte nu besked om, hvor jeg var og fik det at vide. De ville nu til telefonen, men her sagde svigermor så bestemt nej, at de måtte gå.
Da de var gået opdagede man, at alle veje til præstegården, præstegårdsskoven og haven var tæt besat af tysk militær. De arme mennesker troede, at det drejede sig om en arrestation, og forvandt først deres ængstelse, da min hustru og jeg noget over midnat kom hjem. Det meget militær skulle kun tage amerikanerne, hvis de skulle søge til præstegården, hvad de heldigvis ikke gjorde. De var for øvrigt næsten øjeblikkeligt hjulpet i skjul.

Mandag d. 1. maj 1944
Inselkommandanturen har i dag beordret mig til at begrave den dræbte amerikanske flyver på Pedersker Kirkegård i morgen kl. 11. Det måtte ikke tales, ikke synges, og ”dansk publikum” måtte ikke opholde sig på kirkegården. Jeg måtte for en tysk tolk oplæse begravelsesritualet. Kisten ville blive sat ned af tysk militær. Kun ved meget kategorisk at meddele, at jeg i hele min præstetid, 30 år, aldrig havde forrettet nogen kristen begravelse uden at kirkeklokkerne ringede, fik jeg lov hertil mod personligt at garantere, at dette ikke ville fremkalde episoder på kirkegården. Jeg svarede, at jeg var lige så interesseret i, at begravelsen foregik på sømmelig måde.

Tirsdag d. 2. maj 1944
Jeg har i dag begravet den nedstyrtede flyver, som jeg fik oplysning om var stabssergeant Harry Ambrosini nr. 190003327-T41-S42-0 fra Fresno, California. Hans faldskærm havde ikke foldet sig ud. En halv time før begravelsen ringede pastor Hartvigsen, Poulsker, at han havde besøg af tysk militær, der beordrede ham til at begrave en nedstyrtet flyver, men han kendte intet dertil. Jeg svarede ham, at begravelsen foregik her om 30 minutter.
I løbet af få minutter var de tyske militærbiler her. Kirkegården blev besat. Vejret var forfærdeligt med storm og øsende regn.
Begravelsen foretoges på dansk men med militær honnør. Et æreskompagni var mødt op under befaling, vistnok af næstkommanderende ved hovedkvarteret på Galløkken. Tyske soldater satte kisten ned, et arbejde, de åbenbart var ganske ukendt med, medens æreskompagniet stod ret. Efter begravelsen trådte den befalingshavende hen til graven og nedlagde en krans fra den tyske værnemagt, hvorefter han gjorde militær honnør ved graven. Han vendte sig derpå imod mig, hvem han takkede hjerteligt for den smukke måde, begravelsen var foregået på, trådte af med militær hilsen, hvorefter æreskompagniet og de øvrige soldater marcherede af og kørte bort.
Begravelsen blev fulgt fra Dammegård, der ligger klos op ad kirkegårdsmuren. Graven dækkedes derefter straks med et væld af blomster.
Sognet er i går og i dag gennemtrawlet af tysk militær, og en række afhøringer er foretaget af Gestapo, tit under ret hårdhændede former, men amerikanerne er over alle bjerge, og ingen i sognet har set det mindste til dem! Det er meddelt mig, at de allerede er i Sverige. Mod dem, der ydede de sårede hjælp, er intet foretaget, man indrømmer, at det var almindelig menneskelig pligt.
Admin | Ny Østergade 4 Pedersker, 3720 Aakirkeby - Danmark