Fjerde hilsen fra de ”lukkede” kirker i Aaker og Pedersker

Fjerde hilsen fra de ”lukkede” kirker i Aaker og Pedersker


# Nyheder
Udgivet af Kamilla Hector, fredag d. 15. maj 2020, kl. 00:00

Han er opstanden! Dagene var mærkelige. De turde ikke gå ud, blev inden døre i hinandens selskab. Som drevet af det, der efterfølgende kunne beskrives som en ”positiv pandemi”. Dog vovede kvinderne sig på tredjedagen til graven, hvor det ind i deres undren over at have fundet den tomme grav lød, Han er opstanden.

Forfærdede løb de hjem, fortalte at graven var tom, at deres ven og mester var opstanden. I huset fortsatte den underlige stemning i tiden, der fulgte. De vovede sig fortsat ikke udenfor en dør. De var bange for at blive fundet af den synlige fjende, af jøderne, der stræbte dem på livet.

Som den gang bliver tiden for os i dag heller ikke mindre mærkelig.

Vi vandrer fortsat lidt hvileløst rundt ude i det store offentlige rum, der samtidig er en del af håbets rum.

Vi betragter påskeliljer, der lyser gult og livgivende omkring os. Vi kigger på vinduer, ja spejder efter bamser, der måtte gemme sig og venter på at blive set og talt med i den store bamsejagt.

Vi suger lyset, solen, varmen, livet til os. Bader os i alt det dejlige, naturen byder på i disse dage, disse så mærkelige dage.

Forårets komme, træerne, der står og skinner svagt lysegrønt og ganske jomfrueligt, hvilket straks indfanges af det opmærksomme øje, ja, det er vi meget modtagelige for. I år tror jeg, endnu mere end tidligere år, fordi alt andet liv omkring os er så anderledes, er så forandret.

Vi skrøbelige skabninger, der, når det kommer til Coronaens svøbe, bliver nærmest som dominobrikker, der blot kan håbe på, at vore anstrengelser for at værge for os, nytter noget.

Resten af angst og bekymring, må vi tro på, giver bedre mening at anbringe hos Gud. Vi mennesker higer efter at hele, at ”fikse”, men menneskelivet lige nu rummer langt mere lidelse, smerte, angst og bekymring, end vi selv kan magte.

Alt dette ubærlige indhyllet i håb rækker vi i vor bøn til Gud.

Vi står sammen nu – hver for sig - vi gør fælles sag på en måde, som de allerfleste af os meget taknemlige heldigvis er alt for unge til at kunne huske, at der er oplevet før.

Der er et håb om, en higen efter udfrielse og forløsning, et håb om at komme på den anden side, et håb om, at fremtiden bliver bedre. Ganske som det blev oplevet den første påske, og som vi mindes hver eneste påske.

Denne påske mærker vi længslen, angsten og håbet på vore egne kroppe. Håbet om dette efter. Håbet om, at vi får et normalt liv igen. Håbet om, at vi igen kan være tætte, når vi er tæt på hinanden.

Der er længslen efter med hånden at kunne stryge det andet menneskes kind.

Der er længslen efter at kunne tage det andet menneskes ansigt mellem begge sine hænder.

Der er længslen efter at kunne tage det lille barnebarn i sine hænder.

Der er længslen efter at putte sig ind i det andet menneskes favn, hvad enten det er det voksne barn, der søger sin gamle forælders favn, eller det er det lille barn, der søger tryghed hos en voksen.

Vi venter på vores helt specielle påske, vi venter på, at livet vender tilbage til det normale.

Vi savner hverdagens måske kedelige, men nu livgivende rutiner.

Vi venter og håber.

Vi ønsker os på den anden side af den tilstand, vi befinder os i. Håbet og troen bær´ os – og en ting endnu, den menneskelige varme og taknemlighed, vi møder hos det andet menneske. Sådan en påskemorgen er der rigtig meget at takke for, at glædes over og fortsat håbe på.

En af de store klassiske påskesalmer er Som forårssolen morgenrød, nr. 234 i salmebogen. Livet, der vinder over døden. Lyset, der vinder over mørket. Våren, der følger vinteren.

Livet, der kommer til efter den lange ventetid. båret af håbet om, at der ville komme et liv efter alle trængslerne. Angsten, der overvindes og forandres til glæde, til taknemlighed.

1 Som forårssolen morgenrød stod Jesus op af jordens skød med liv og lys tillige; derfor, så længe verden står, nu efter vinter kommer vår livsalig i Guds rige.

                  N.F.S. Grundtvig 1846.

Sognepræst Birgit Friis

Kirkekontor: tlf. 56974103. Kirkegård Aaker: tlf.40415503. Kirkegård Pedersker: tlf.51504197. Morgenandagt hver morgen kl. 9 på P1. Søndagsgudstjeneste kl. 10 på P1. Søndagsgudstjeneste kl. 12 på TV2 Bornholm. Sognepræst Birgit Friis, tlf. 29789822, mail bifr@km.dk er man altid velkommen til at kontakte.