Storken sidder på kirkens tag...

Storken sidder på kirkens tag...


# Nyheder
Udgivet af Kamilla Hector, tirsdag d. 5. maj 2020, kl. 00:00

Mandag morgen den 20. april inspicerede 2 storke tårnet på Aa-kirke. Flere havde set storkene parre sig tidligere, men desværre var der ingen rede at finde til hr. og fru stork.

Nu har DOF Bornholm taget initiativ til at hjælpe storkene på vej til at slå sig ned på øen, så man er i gang med at bygge en storkerede, der skal sættes op ved Vallensgård mose.

Allerede lørdag den 11. April fik Aakirkeby besøg af en flok på 7 storke, som blev observeret på Violvej og dagen efter observeredes 8 storke på en mark ved Aakirkeby og 2 km derfra observerede Hanne Tøttrup 6 storke, der fløj over hvor hun bor.

Ynglende storke er en sjældenhed i Danmark og på Bornholm skal man tilbage til 1890, hvor der sidst har været ynglende storke bl.a. på præstegårdens tag i Aaker og der har også tidligere været storkerede på Aa-Kirke. Storke kan blive op til 25 år og vender hvert år tilbage til deres rede.

Så nu kan eventyret begynde om ynglende storke på Bornholm og måske tager storkene igen et hvil på kirkens tårne...

Storken bruges som symbol for at komme med de nyfødte.

Læs også mere på: https://tv2bornholm.dk/search?q=stork

Tak til Jens Lind for at vi måtte låne billederne