Dødsfald

Når der sker et dødsfald, skal de pårørende hurtigst muligt tage stilling til, om der skal være en kirkelig højtidelighed i form af en bisættelse eller begravelse.

Anmodning om bisættelse eller begravelse sker i de fleste tilfælde ved henvendelse til en bedemand, som sørger for det praktiske og administrative – herunder henvendelse til kordegnekontoret for at aftale et tidspunkt for højtideligheden.

Den nærmeste pårørende kan også selv foretage anmodningen på www.borger.dk eller – hvis man er fritaget for digital anmeldelse – på en papirblanket.

Skal du finde en bedemand henviser vi til foreningen for danske bedemænd hvor du kan søge dig frem til en lokal bedemand.  

Er du bedemand?
Hvis du er bedemand kan du rette henvendelse til os på mail bifr@km.dk. Eller du kan ringe til os i kontorets åbningstid.